Derfor jagtede politiet mand i Hvidovre

Manden, der tidligere blev anholdt på Hvidovrevej bliver sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Bilen er efter mandens eget udsagn stjålet, men Vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi oplyser, at bilen endnu ikke er blevet meldt stjålet.

“Han bliver sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer, men vi ved endnu ikke om han har stjålet bilen, han kørte i”, fortæller Vagtchefen.

Københavns Vestegns Politi har torsdag aften anholdt en mand, der først forsøgte at køre fra politiet i en bil. Efter en kort biljagt besluttede manden sig for at parkere bilen på cykelstien på Hvidovrevej i Hvidovre, hvorefter han forsøgte at ryste politibetjentene af sig til fods.

Det lykkedes dog ikke manden at komme særlig langt, før han blev stoppet af betjentene, lagt ned på jorden og fik håndjern på.

Han er blevet kørt til politistationen i Albertslund, hvor han nu skal afhøres af politiet.

LÆS OGSÅ: MAND ANHOLDT: LAGT I HÅNDJERN PÅ ÅBEN GADE

ANDRE LÆSER: DET VRIMLER MED POLITI PÅ FLERE VILLAVEJE I HVIDOVRE