Torsdag aften er op mod 100 mennesker samlet på Københavns Hovedbanegård, hvor der er en demonstration i gang. De fremmødte har medbragt flag, bannere og måtter til at sidde på.
Der er blevet holdt taler og de fremmødte har et klart budskab til verdens politikere og til især Israel. De kræver en våbenhvile i Gaza.
Israel har i over en måned sendt bomber mod Gazastriben, hvor mange civile har mistet livet. Det sker som modsvar på et angreb, som fandt sted den 7 oktober, hvor mange israelere mistede livet.