Tirsdag eftermiddag er en stor mængde demonstrerende mødt op i Nyborg, hvor de vil råbe politikerne op.
De fremmødte vil vise deres utilfredshed overfor planerne om butiksbyggeri på den omdiskuterede Lynfrostgrund.
Der har ligget en tjærefabrik på grunden, og den er blevet registret som giftgrund. Byggeriet har givet både lugtgener og bekymringer hos lokalbefolkningen, som frygter, at byggeriet kan give en ny miljøulykke, når arbejdet for alvor går i gang.
Tirsdagens demonstration går fra området ved Lynfrosten på Storebæltsvej klokken 16 og ind til rådhuset.