DEL 2 | Historien om Marlenes ‘luderliv’: ‘Jeg lærte, at mænd vil betale astronomiske summer for at få lov til at være sammen med et barn’

DETTE ER ANDEN DEL AF HISTORIEN OM MARLENES ‘LUDERLIV’ – HVIS DU IKKE ALLEREDE HAR GJORT DET, SÅ ANBEFALER VI, AT DU LÆSER FØRSTE DEL HER: DEL 1 | Historien om Marlenes ‘luderliv’: ‘Første gang jeg havde en pik i munden, var jeg tre år gammel’

Fra det ene overgreb til det andet

En ny start, en fremtid med kærlighed og fri for sæd i munden. Det var, hvad Marlene havde brug for. Men lykken var kort. Der var meget frie tøjler hos plejefamilien, der ellers behandlede hende godt og kærligt.

Når 11-årige Marlene ikke var hjemme hos plejefamilien, brugte hun tid med de forkerte mennesker i de forkerte miljøer.

Marlene fik på Falster en jævnaldrende veninde, der blev misbrugt af sin far og hans venner i kælderen i venindes hjem. Og selv om Marlene hurtigt blev bekendt med overgrebene, flygtede hun ikke tilbage i den sikre base hos plejefamilien.

”Jeg kunne genkende meget af hende i mig selv. Det var det, jeg kendte til, det var her, jeg af underlige årsager følte mig tryg. Når jeg kom ind i et andet miljø, så vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle snakke, jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe almindelige børn an, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle være sammen med forældre, der var søde ved deres børn. Det føltes som en komfortzone, og det var nok også derfor, jeg var luder så længe,” siger Marlene.

11-årige Marlene

Marlene dannede et godt venskab med sin nye veninde fra Falster, og der gik ikke længe, før venindes far og hans venner blev rigtig glad for, at der pludselig var en ung pige mere til stede.

Marlene fandt ud af, at hun faktisk ikke havde noget valg. Hun skulle gøre, hvad der blev sagt. Men da faren en dag i kælderen sagde, at han ville have sin pik i munden på hende, sagde den 11-årige pige fra, så godt hun nu kunne.

”Jeg sagde til ham, at hvis han skulle have pikken i munden på mig, så ville jeg have nogle penge til slik. Og det fik jeg. Jeg opdagede hurtigt, at det gav mig en form for kontrol over min egen krop. Jeg kunne købe alt det slik, jeg ville, jeg fik kontrol over mit liv, troede jeg,” siger Marlene.

Farens venner fik efterfølgende øjnene op for den unge pige, og det gav Marlene flere penge til slik. Hun fandt hurtigt ud af, at mændene kunne blive færdige på blot fem minutter, og hun nu kunne få helt op til 500 kroner for det.

”Jeg lærte, at mænd vil betale astronomiske summer for at få lov til at være sammen med et barn. Jeg lærte om luderlivet, og at det et var langt nemmere at få en pik i munden end at få et job, jeg var jo et helt smadret barn. Jeg har siden dengang, og til jeg var 45 år altid været til salg. Først solgte min mor mig, så solgte nogle andre mig, og så solgte jeg mig selv,” siger den nu 52-årige Marlene.

Årene og overgrebene gik. Det hele føltes så normalt for den unge og ødelagte pige. Ingen stillede spørgsmålstegn ved noget. Når Marlene åbnede sin mund og snakkede om overgrebene, troede ingen på hende. Ingen lyttede, som hun selv fortæller det. 

”Jeg var et ødelagt barn. Jeg var en ufuldstændig skabning, der kunne sælges om og om igen. Jeg var virkelig ked af den manglende respekt for min person,” siger Marlene.

Marlene var hos plejefamilien på Falster i to år og otte måneder, og så røg hun retur til sin mor, der kort efter bliver smidt ud af sin lejlighed på Frederiksberg. Med den nu 14-årige Marlene og et liv stadig fuld af alkohol flytter de to til Kolding. Her kommer der for alvor gang i teenagepigens ‘luderliv’.

”Min mor er den dag i dag heldigvis død. Gud bevarer bitchens minde.”

Fortsættes …

Følg med på Presse-fotos.dk, hvor vi de kommende dage vil fortsætte historien om Marlene Rommerdal Simoni. Den 13.07-22 vil vi udgive del 3 og del 4, der beskriver, hvordan alting accelerer for Marlene i Kolding, hvad den ene af hendes tre sønner synes om at have en mor, der har været prostitueret, og hvad hun i dag lever med af konsekvenser. Den 14.07-22 udgiver vi en artikel, hvor Marlene fortæller om hendes vanvittigste historier i forbindelse med sine mange år i prostitution.

TREDJE DEL AF HISTORIEN OM MARLENES ‘LUDERLIV’, KAN DU FINDE HER: DEL 3 | Historien om Marlenes ‘luderliv’: Køkkenchefen til den 14-årige pige – ‘vil du give mig et blowjob’