Datter udlover stor dusør i håb om at finde sin forsvundne far

Den 44-årige mand er nu fundet død – derfor har Presse-fotos.dk valgt at fjerne billeder og navne på ham og pårørende

En 44-årig mand har været forsvundet i 16 dage. Nu udlover familien en dusør på 25.000 kroner til dem, der kan hjælpe familien med at få ham hjem igen.

Nordsjællands Politi har ledt efter en 44-årige mand siden den 14. oktober, men har ikke haft held med at finde ham. Derfor har politiet efterlyst manden offentligt, og hans datter har besluttet sig for at gøre sit for at finde sin far.

Hans datter bor i Aabybro. Hun har modtaget et opkald fra sin far samme dag, han er forsvundet. Datteren nåede dog ikke at besvare opkaldet, så hun ringede tilbage efter en times tid, hvor faren ikke tog telefonen, og har ikke givet tegn fra sig lige siden.

LIGE NU LÆSER ANDRE: STORT CONTAINERSKIB SIDDER STADIG FAST I LILLEBÆLT

Da datteren ikke kunne få fat på sin far tænkte hun ikke så meget over det i øjeblikket, men da hendes farmor ringede, gik det op for hende, at noget var helt galt.

“Min farmor ringede til mig om søndagen og spurgte, om jeg havde hørt fra min far henover weekenden, hvilket jeg ikke havde. Så min farmor ringede til det sted, min far var i behandling. De kunne ikke rigtig oplyse noget, da de har tavshedspligt, men de kunne fortælle, at han ikke havde været der siden fredag, forklarer datteren til TV2 ØST.

“Vi har valgt at lave en dusør, fordi vi tænker, at det er nemmere, at få folk i snak, når der er noget at vinde. Det kunne have været hvilket som helst beløb. Men det er selvfølgelig mange penge, og det er jo også, fordi vi er desperate for at få ham tilbage”, konstater hun om beløbet på 25.000 kr.

Hvis du har oplysninger, som kan hjælpe politiet, kan du ringe til dem på 114.

SE OPDATERING HER: 44-ÅRIG MAND FUNDET DØD