Han har gjort det igen fristes man til at sige. Danskerne har lagt ud for Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som på en rejse til Abu Dhabi blev lidt for glad for minibaren på hotelværelset.
I forbindelse med et officielt besøg i Abu Dhabi, som er hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater, har den danske statskasse været med til at betale for den minibar, som Lars Løkke har nydt godt af.
Otte måneder efter turen til ørkenstaten er regningen nu kommet retur til Udenrigsministeren, men først efter at Ekstra Bladet havde bedt om indblik i bilagene.
Det fremgår af en aktindsigt fra Udenrigsministeriet, som Ekstra Bladet har modtaget.
785 kroner helt præcist var hvad statskassen måtte punge ud med.
Statskassen betalte nemlig i første omgang alkohol og vin fra Lars Løkkes minibar.
Det fremgår ikke af aktindsigten, om Løkke havde visit på værelset, eller om han nød flaskerne selv. Men nu skal den kære politiker i hvert fald selv op med sin portemonnæ.
I et uddybende svar til aktindsigten skriver Udenrigsministeriet til Ekstra bladet.
‘Udenrigsministeriet bemærker afslutningsvis, at ministeriet under behandling af aktindsigten blev opmærksom på, at der er sket en administrativ fejl i rejseafregningen’, skriver Udenrigsministeriet i et uddybende svar til EB.
I et svar til EB forklarer ministeriet nu, at der vil blive strammet op på proceduerne i forbindelse med regninger på officielle rejser.
Den nyeste måling viser hvilken minister der er mest populær blandt danskerne.