18. okt. 2022 - 12:20

Danskere ikke garanteret refundering efter Detur-konkurs



Rejseudbyderen Detur er blevet erklæret konkurs, og de har aflyst alle rejser i år og næste år. Nu står flere hundrede danskere tilbage med spørgsmålstegn om, hvorvidt de kan få nogen form for refundering. For det er langt fra sikkert, at dette kan lade sig gøre.

Det siger Vagn Jelsøe, der er chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk, til B.T.

For Detur er nemlig ikke knyttet til nogen dansk garantifond, som for eksempel Rejsegarantifonden. Men i stedet er de tilknyttet  den svenske Kammarkollegiet. Det betyder, at der gælder helt andre regler, som ikke nødvendigvis kan garantere danskere, at de kan se frem til at få pengene fra deres aflyste rejse retur.

LÆS OGSÅ: DANSKERE SIDDER FAST I TYRKIET: KAN IKKE KOMME IND TIL HOTELVÆRELSERNE

For i Sverige kan man ikke få refundering, hvis ens rejse er blevet aflyst på grund af konkurs, ligesom der kan være mulighed for i Danmark. Derfor er det en del vanskeligere for danskerne at gøre krav på deres mulige refundering.

LIGE NU LÆSER ANDRE: ‘HAN KUNNE LIGE SÅ GODT HAVE STUKKET KNIVEN I MIG’

2Sagen er jo, at der er tale om en konkursforsikring, så hvis ens krav ikke udspringer af konkursen, men af en aflysning, er den ikke dækket. I realiteten er der naturligvis en snæver sammenhæng mellem, at Detur har aflyst rejser op til konkursen og så selve konkursen. Det er derfor, jeg ikke tør sige helt skråsikkert, hvordan Kammarkollegiets vurdering vil falde ud”, siger Vagn Jelsøe til B.T

Kammarkollegiet har oplyst, at man behandler hver sag individuelt, og derfor kan det tage mod seks måneder.