Foreningen Danske Patrioter demonstrerede fredag aften foran restaurant Bone’s på Nørretorv i Vejle.
Her brændte de nok en gang Koraner af.
Tidligere i dag har der også været Koranafbrænding i Vollsmose-kvarteret i Odense, hvor en stor del af indbyggerne er muslimer. Det kan du læse mere om ved at klikke HER
Indenfor islam er Koranen en hellig bog, og det er derfor ikke tilladt at afbrænde den.
Over for det står så, at der i Danmark er ytringsfrihed, hvor det er tilladt at brænde bøger, hvis man har lyst til det.
Der har været en del afbrændinger af Koranen i Danmark og Sverige i år. Det har skabt ballade i udlandet – og også internt politisk her i landet.
Den nuværende regering har varslet lov-indgreb over for koranafbrændingerne med den begrundelse, at de skader Danmarks anseelse i udlandet og danskernes sikkerhed her i landet.
Syv ud af de ni oppositionspartier i Folketinget er imod et lov-indgreb.