Han er allerede en gang blevet erklæret kræftfri. Men nu deler han nyt om den forfærdelige sygdom, der desværre er vendt tilbage.
Den danske producent og filmskaber Peter Aalbæk er tidligere opereret for nyrekræft, og blev den gang erklæret kræftfri.
Det er desværre vendt tilbage. Det fortæller han i et meget ærligt interview med Weekendavisen
Peter Aalbæk er en mand der har levet et hårdt liv, og han har tit delt vandende i den danske befolkning.
Han er derfor også meget ærlig når han snakker om sin tilbagevendte sygdom.
‘Sådan er det jo. Jeg har drukket som et hul i jorden i ret mange år, jeg var skidefuld i det meste af 00’erne, jeg har levet hårdt. Jeg har skiftet kurs på den front. Men jeg kan jo ikke ændre ved det, der allerede er sket. Kroppen husker, siger han til avisen.
Peter Aalbæk har ikke tænkt sig at ligge søvnløs over den triste nyhed. Han fortæller til filmmagasinet Ekko, at han også er ramt af tidlige stadier af tarmkræft og hudkræft, men at det altså kan holdes nede, hvis han passer sine tjeks.
“Jeg er skidebange for at dø”, sådan fortæller Peter Aalbæk videre til weekendavisen, og beretter at han har samtaler med en præst om de svære tanker.
Peter Aalbæk er blandt andet kendt for at starte produktionsselskabet Zentropa, sammen med instruktøren Lars Von Trier.
Han solgte dog sin sidste ejerandel i fjor, og forlod dermed ejerkredsen.
De senere år har han givet sig i kast med nogle lidt andre projekter. Han er blandt andet i gang med at bygge en selvofsynende landsby. Bjergbyen ved Herfølge i Østjælland, som er et projekt hans hustru er den store hjerne bag.
Derudover så er han i gang med at plante en hel del forskellige træer på Lyø i det Sydfynske øhav, hvor han har erhvervet sig et stykke land.
‘Jeg lider jo af en særlig kombination af mindreværd og storhedsvanvid, og den slags skal man ikke undervurdere som drivkraft. Man kan få en del fra hånden. Tre livsværker er det endt med, at jeg altså skal få på benene: Zentropa, Bjergbyen og skoven på Lyø’, siger han til Weekendavisen og fortsætter:
‘Jeg er med på, at jeg muligvis ikke får det sidste at se, og jeg er taknemmelig for, at det første lever videre i bedste velgående uden mig. Men Bjergbyen vil jeg kraftedeme være i live til at se’.
