Den danske filmstjerne fortæller i et DR-program om et pinligt øjeblik med en Hollywood-stjerne. ‘Det er ikke pis,’ sagde han.
I DR-programmet ‘En særlig samtale‘ afslører den danske filmstjerne Nikolaj Coster-Waldau et pinligt møde med en Hollywood-stjerne.
Til spørgsmålet om, han nogensinde har ‘jokket i spinaten’, mindes Nikolaj Coster-Waldau en helt særlig episode.
“Jeg kan huske, jeg skulle lave en film, der hed ‘Oblivion’, og Tom Cruise spillede hovedrollen,” siger han og fortsætter:
“Så var jeg kommet der, hvor vi skulle optage, og så var jeg på toilettet og vaskede hænder. Så kom jeg ud, og der var ikke noget til at tørre hænderne med. Så kommer jeg ud af døren, og i det jeg kommer ud af døren, vender han sig om.”
Det var netop uden for toilettet, at de to filmstjerner skulle hilse på hinanden for allerførste gang.
“Så står han der, og jeg har ikke set ham før. Så siger jeg ‘Hej, Nikolaj’,” fortæller Coster-Waldau videre i programmet og viser, hvordan han stak hånden frem mod sin kollega.
Dette var dog ikke det eneste, han havde udvekslet med Tom Cruise.
“Det er ikke tis”, sagde han videre til verdensstjernen om sine våde hænder og tilføjer, at det bestemt ikke var det ‘perfekte’ første møde.
“Den er svær at komme videre fra,” afslutter den danske filmstjerne i programmet.
Danske Nikolaj Coster-Waldau er en dansk skuespiller, bedst kendt for sin rolle som Jaime Lannister i den populære HBO-serie ‘Game of Thrones’. Han har også medvirket i flere film, såsom ‘Nattevagten’ og ‘The Other Woman’.