For blot få dage siden blev Danmarks højeste juletræ sat foran et storcenter. Nu er juletræet væltet og det er gået ud over flere biler.
Onsdag blev det cirka 26 meter høje juletræ sat op foran Kolding Storcenter. Det betød også, at julestemningen for alvor kunne sprede sig i hele byen.
Fredag aften er julestemningen dog pludseligt blevet afbrudt, da træet er væltet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det store træ, som stod ved indgangen til storcenteret er væltet og flere biler er blevet begravet under grantræet.
Derfor er der blevet spærret af ved parkeringspladsen og der arbejdes nu på at få tæret op og stå igen.
Hvordan juletræet er væltet er endnu uvist og det er heller ikke til at sige, hvornår det store træ kan komme op igen.