Danmark indkalder nu russisk ambassadør

Udenrigsministeriet – Foto: Jørgen Skytte

Danmark indkalder nu den russiske ambassadør til en samtale i udenrigsministeriet

Udenrigsminister Jeppe Kofod indkalder Ruslands ambassadør i Danmark Vladimir Barbin til samtale.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

Indkaldelsen sker på baggrund af den ulovlige annektering af de fire ukrainske regioner Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja.

”Putins forsøg på at annektere dele af de ukrainske regioner er helt forrykt. De såkaldte ’folkeafstemninger’ i det østlige Ukraine savner enhver legitimitet, er i strid med folkeretten og alle de værdier, vi står for. Danmark vil aldrig acceptere Ruslands forsøg på at ændre Ukraines landegrænser med militær magt. Det budskab skal stå helt klart for Kreml. Derfor har jeg har besluttet at indkalde Ruslands ambassadør til samtale,” siger den danske udenrigsminister Jeppe Kofod.

SE OGSÅ: ÅHH NEJ! MOSTE KARTOFLER OVER KILOMETER LANG STRÆKNING

Udenrigsministeriet oplyser ikke, hvornår samtalen vil finde sted.