Cyklister kører overfor rødt i stor stil: 160.000 kroner i bøder

Arkivfoto

De seneste uger har Københavns Politi øget deres fokus på cyklister, der ikke respekterer røde lys, kører uden lys og taler i telefon mens de cykler gennem byen. Politiet er gentagne gange blevet opfordret til at gøre noget ved problemet, og det har vist sig at være en god ide.

På Nørrebro har det vist sig at være slemt, især omkring Dronning Louises Bro og Borups Allé, hvor intet mindre 80 cyklister blev stoppet og fik stukket en bøde i hånden, fordi de kørte overfor rødt. Hver af de 80 fik en bøde på 1.000 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE: POLITIET STANDSER 20-ÅRIG NARKOBILIST – SÅ VÆLTEDE TYVEKOSTER FREM

Poltiet fortsatte sin kontrol ved Børsbroen i Indre By. Her viste det sig også at være slemt. Igen blev 80 cyklister stoppet og fik en bøde for præcis det samme – at de ikke respekterer de røde lys i trafikken.

På blot to aktioner har 160 cyklister givet 160.000 kroner til statskassen for at bryde loven og sætte sig selv og andre trafikanter i potentiel fare.

Derfor har politiet en klar opfordring til alle cyklister:

“I stedet for at tage chancen, så vent hellere de ekstra sekunder på, at lyset bliver grønt. Så er du og dine medtrafikanter på den sikre side.”