Cyklist kvæstet efter påkørsel på Vestegnen

Der er netop sket en udrykning til Glostrup, hvor en bilist angiveligt har påkørt en person på en cykel

Torsdag formiddag er der sket et færdselsuheld i krydset mellem Nordre Ringvej og Ejby Industrivej i Glostrup.

Kort efter var Københavns Vestegns Politi sammen med en ambulance på stedet for at assistere de berørte.

Ifølge et tip, som Presse-fotos.dk har modtaget, er færdselsuheldet sket, da en personbil påkørte en cyklist.

Tippet går på, at cyklisten er kommet til skade, men der er ikke informationer om i hvilken grad.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få Københavns Vestegns Politi til at be- eller afkræfte oplysninger, men politikredsen er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Redaktionen følger sagen …

SE OGSÅ: FAR OG FEMÅRIG DRENG OMKOMMET I FRYGTELIG DRUNKEULYKKE