Cyklist fløjet på hospitalet i kritisk tilstand

Arkivfoto

En cyklist er endt i kritisk tilstand efter at være blevet påkørt af en personbil med trailer på en landevej i den sydjyske by Grindsted

En lægehelikopter har tidligere på søndagen fragtet en 35-årig mand fra Grindsted afsted på Odense Universitetshospital i kritisk tilstand efter et færdselsuheld på Kolstrupvej i GRindsted.

“En personbil med trailer overhaler en gruppe cykelmotionister, hvilket skulle være foregået midt i et sving, bilisten trækker for tidligt ind, og rammer to af cyklisterne. De to cyklister vælter, og den ene, en 35-årig mand fra lokalområdet kommer alvorligt til skade, og var kortvarigt i kritisk tilstand,” siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Steffen Wolff til Netavisen Grindsted.

Den 35-årige mand blev ikke længe efter ankomst til hospitalet meldt uden for kritisk tilstand.

Den anden cyklist var en 53-årig mand også fra lokalområdet. Han kom til skade, men det var ikke alvorligt.

SE OGSÅ: DRAMA VED COPENHAGEN MARATHON: LØBER FIK HJERTESTOP VED MÅLSTREGEN

Ifølge vagtchefen vil bilens fører – en 62-årig mand også fra Grindsted – blive sigtet for episoden.

Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen søndag klokken 09.10.