Chok: Verdenskendt personlighed død

O. J Simpson blev anklaget for dobbeltdrab på ekskone og dennes kæreste, men blev frikendt

O. J Simpson, den amerikanske sportsstjerne og siden omstridt i en kriminalsag, er død, oplyser familien på X.

Simpson er død af kræft i Las Vegas. Han blev 76 år.

Han blev i 1990’erne anklaget for dobbeltdrab på hans tidligere kone Nicole Brown og dennes kæreste.

En sag hvor han blev frikendt.

Han var tidligere kendt over hele USA som en stjerne inden for amerikansk fodbold, NFL.

Familien anmoder på X om, at de kan sørge over ham i private rammer.

I 1967 giftede O.J Simpson sig med sin gymnasiekæreste Marguerite. Sammen fik de tre børn – datteren Arnelle og sønnerne Jason og Aaren.

Da han som 32-årig indstillede karrieren som sportsmand, lod han sig også skille fra sin første hustru.

Kort tid efter fandt han sammen med den 12 år yngre servitrice Nicole Brown. De blev gift i 1985 og fik to børn – datteren Sydney og sønnen Justin.

Nicole Brown bad om skilsmisse i 1992.

To år senere blev hun og vennen Ronald Goldman knivdræbt uden for hendes hjem. Eksmanden blev mistænkt og sigtet, og efter en bizar biljagt – som blev sendt live på tv – begyndte “århundredets retssag” i 1995.

O.J. Simpson hyrede et drømmehold af dyre forsvarsadvokater, som overbeviste juryen om, at han skulle frikendes i drabssagen.

Bagefter forsøgte de efterladte sig med et civilt søgsmål, hvor den pensionerede sportsmand blev kendt “ansvarlig for drabene” trods juryens modsatte konklusion i straffesagen.

Selv om den tidligere mediedarling slap for fængsel, blev han beordret til at betale 33,5 millioner dollar – over 200 millioner kroner – i erstatning til de pårørende.

/ritzau/