Chok: Landmand gør voldsomt fund på mark

Illustrationsfoto

Forsvarets Ammunitionsrydning skal torsdag fjerne flere spande med håndgranater, som en landmand har fundet

En landmand fra Glamsbjerg på Fyn har torsdag morgen fundet tre spande med håndgranater på sin mark.

Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.

– Han fandt tre spande, som han tog med hjem i maskinhuset. Da han åbner spandene, finder han 10 håndgranater, som, vi formoder, stammer fra Anden Verdenskrig, siger vagtchef Bjarne Tykgaard til mediet.

TV 2 Fyn skriver, at Forsvarets Ammunitionsrydning skal hente granaterne, som de kan destrueres andetsteds.

Fundet blev anmeldt til politiet klokken 8.42 torsdag morgen.

/ritzau/