20. jun. 2022 - 13:38

Campingvogn fik røg og sod efter brand



En campingvogn på en campingplads i Stubbekøbing på Falster fik mandag røg- og sodskader efter en brand.

“Branden er formentlig opstået efter en kortslutning i elektriske installationer,” siger vagthavende hos Lolland-Falsters Brandvæsen til presse-fotos.dk

“Vi fik hurtigt slukket branden, men campingvognen blev svært røgskadet. Og den blev varmepåvirket,” siger han.

Der var ingen personskade.

Det er tvivlsomt, om campingvognen kan repareres.