Bygning overtændt i Hedensted – brandvæsenet kæmper med slukningen

En bygning står natten til fredag opslugt af flammer på Ankersvej i Hedensted.
Brandvæsenet er talstærkt til stede med flere slukningskøretøjer, hvor de lige nu kæmper med slukningsarbejdet og for at sikre sig af ilden ikke breder sig til de nærstående bygninger.
Flere ambulancer er også fremme på stedet.

Årsagen til brandens opståen er ukendt, da det endnu ikke har været muligt at lave et brandeftersyn.