19. okt. 2022 - 21:34

Bygning i flammer | kraftig brand i Skrydstrup



Et autoværksted/dækcenter på Tinglykke i Skrydstrup ved Vojens, står onsdag aften i flammer.

Brandvæsnet er med flere køretøjer talstærkt til stede og er i gang med slukningsarbejdet på bygningen.

Bygningen står overtændt, og brandvæsenet kæmper lige nu, med at forhindre branden i at sprede sig til de nærstående bygninger.

“Brandvæsenet har slukket branden, og de er netop nu i gang med efterslukningen. Der er ingen tilskadekomne, men der er ret store skader på bygningen,” siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til presse-fotos.dk

Politiet vil undersøge årsagen til branden i løbet af torsdagen.