En 72-årig kvinde er kommet alvorligt til skade efter et sammenstød mellem en bus og en bil i krydset Arnumvej/Rømøvej i Toftlund tidligere lørdag.
“Chaufføren af bilen er kommet alvorligt til skade. Det er en 72-årig kvinde, og hun er blevet fragtet til hospitalet med lægehelikopter,” siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Michael Karlsen, til jv.dk
LÆS OGSÅ: Kryds spærret efter alvorligt uheld: Bus rammer bil
Der sad også personer om bord på den bus, som var involveret i uheldet. Men ingen af dem kom noget til.
Politiet har haft spærret området af, men denne afspærring har ordensmagten hævet.




