Brugte Instagram og Snapchat til at presse mindreårige for intimfotos

En 24-årig mand skal nu i fængsel efter at have kontaktet mindreårige piger på sociale medier, hvor han blandt andet forsøgte at presse en af dem til at sende intime fotos

Thi kendes for ret.

En dommer har fredag idømt en 24-årig mand fra Kalundborg tre måneders fængsel for at kontakte mindreårige piger på Instagram og Snapchat.

‘Manden har fra en tidligere dom fået et forbud mod at kontakte mindreårige på nettet,’ oplyser anklagemyndigheden.

Alligevel tog den 24-årige altså kontakt til flere piger under 15 år via de to sociale medier. Mindst en af pigerne forsøgte han at presse til at sende intime fotos.

SE OGSÅ: BLEV SLÅET I HOVEDET MED STØTTEBEN UNDER RØVERI

Ud over denne gang at få tre måneders fængsel, fik den 24-årige også et tidsubestemt forbud mod at kontakte mindreårige, som han ikke kender, på nettet.

Den 24-årige mand ankede dommen på stedet.