Politiet og brandvæsenet var tidligt fredag aften tilstede på Engdraget i Strøby Egede på det nordlige Stevns, hvor der var udbrudt brand i et skur.
“Der var brugt en ukrudtsbrænder, og det var den, der var skyld i branden. Heldigvis var brandvæsenet hurtigt fremme og fik slukket ilden, inden den spredte sig til selve huset,” siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Asger Bechstrøm, til presse-fotos.dk
Vagtchefen tilføjer, at ingen personer kom noget til i forbindelse med branden.
“Men der venter ejeren en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven,” fortæller han.