Brøndby – FCK: Kampen er gået i gang – på tribunerne

Sæsonens første Derby mellem Brøndby og FCK er gået i gang – på tribunerne i hvert fald.

Tusindvis af tilskuere er på plads til sæsonens første klassiske storkøbenhavnske Derby mellem ærkerivalerne.

LÆS OGSÅ: De er på vej til sæsonens første Derby: FCK-fans marcherer mod Brøndby Stadion

Forinden har både Brøndbys og FCKs fans varmet op ved at marchere til Brøndby Stadion i fælles flok.

Der står meget på spil i dette opgør. Ud over håneretten ligger de to hold også side om side i toppen af Superligaen.

LÆS OGSÅ: Fans på vej til Derby – og det er politiet også!

Hvis Brøndby vinder kampen, overtager de førstepladsen fra FCK.

Selve fodboldkampen begynder kl. 14.00.