Brøndby-fan fængslet for voldsomt stormløb

Billede fra Brøndby IF mod FC Basel på Brøndby Stadion

En 29-årig Brøndby-fan er blevet fængslet efter at have deltaget i et stormløb i en skærpet strafzone

En dommer ved Retten i Glostrup kunne forhøje straffen til en 29-årig mand fra Skovlunde til tre måneders fængsel, fordi han begik kriminalitet i en skærpet strafzone omkring Brøndby Stadion.

Forbrydelsen skete ifølge Københavns Vestegns Politi forud for en fodboldkamp mellem Brøndby IF og FC Basel den 4. august 2022, hvor den 29-årige Brøndby-fan begik grov uorden ved at have tiltvunget sig adgang til stadion under et ‘stormløb’ på en indgang, hvor vagter blev skubbet til side.

”Retten fulgte anklagemyndighedens indstilling og forhøjede straffen, fordi det voldsomme stormløb skete i en skærpet strafzone,” siger anklager Mathias Johannsen, anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi. 

Det var for at forhindre uro, vold og ballade, at Københavns Politi dengang for første gang indførte en skærpet strafzone omkring Brøndby Stadion.

I en skærpet strafzone kan visse typer af kriminalitet – eksempelvis vold, hærværk og grov forstyrrelse af den offentlige orden – straffes med op til dobbelt straf.

Anklagemyndigheden havde lagt op til en straf på fire måneders fængsel til den 29-årige mand, fordi han før er straffet for lignende kriminalitet.

Retten besluttede, at manden skulle straffes med tre måneders fængsel, hvor af to måneder blev gjort betinget.

Derudover er han blevet straffet med 80 timers samfundstjeneste.

Den dømte tog sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Presse-fotos.dk dækkede dengang Brøndby IF – FC Basel med et stort galleri, hvor vores udsendte fulgte begge fangrupperinger.