Britt Bendixen er død

Britt Bendixen er død 81 år gammel

Det bekræfter hendes nære veninde Piv Bernth over for B.T.

“Mange vil savne Britt med det lyse sind og den fordomsfrie tilgang til verden. For familien og de nærmeste venner er det et stort tab, der vil tage tid at forstå. Vi beder om ro og har ikke yderligere kommentarer,” siger veninden til mediet.

Britt Bendixen fyldte 81 år den 14. januar. Hun var danseinstruktør og er særligt kendt for sine mange år som dommer i Tv-programmet Vild med dans. Her stoppede hun i 2021 – det var oprindeligt planlagt, at hun ville stoppe som dommer i danseprogrammet efter 2019-sæsonen, men hun endte det år på grund af en stor bypassoperation med slet ikke at være med. Det var den eneste sæson, som den erfarne dansker missede i Vild med dans historie.

Britt Bendixen døde efter kort tids sygdom.

SE OGSÅ: BMW STÅR I STORE FLAMMER PÅ MOTORVEJ