Breaking: Søren Pape Poulsen er død

52-årige Søren Pape Poulsen er død

Partiformanden for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen er død

Søren Pape Poulsen er afgået ved døden efter at have fået et ildebefindende til et hovedbestyrelsesmøde i Det Konservative Folkeparti, der blev afholdt fredag i Vejen.

Han blev efterfølgende hastet til Odense Universitetshospital, hvor lægerne lørdag har måtte opgive kampen for hans liv.

‘Det er med sorg, at jeg må skrive til jer, at vores formand, Søren Pape Poulsen, i dag kl. 13.13 er afgået ved døden,’ skriver Søren Vandsø, der er generalsekretær i Det Konservative Folkeparti på partiets hjemmeside.

Han blev 52 år gammel.

Det er ifølge partiet som følge af en hjerneblødning, at den tidligere statsministerkandidat er død.

‘Alle, der har været så heldige at kende Søren, ved, at han var et omsorgsfuldt menneske. Det kunne de fleste endda mærke, selvom de bare havde mødt ham kort. Han tænkte altid på andre først. Og så elskede han vores parti,’ skriver Søren Vandsø og fortsætter:

‘Han faldt om midt i det, han havde viet sit liv til. Det politiske liv, der skulle skabe et bedre liv for os andre. Han var ved at orientere os om ældrepolitik og udenrigspolitiske betragtninger, og det sidste han oplevede, var et stort bifald fra sine partifæller,’ skriver Vandsø.

Efter dødsfaldet er kondolencerne strømmet ind fra politikere i Folketinget. Pia Olsen Dyhr skriver blandt andet, at tårerne triller ned ad kinderne.

Det var tilbage i 2014, at Søren Pape Poulsen blev valgt til formand for Det Konservative Folkeparti.

Året efter blev han medlem af Folketinget – inden det havde han været borgmester i Viborg.

Søren Pape Poulsen var under Lars Løkkes regering i perioden 2016 til 2019 justitsminister i Danmark.