Breaking: Nyt i Emilie Meng-sagen

Anklagemyndigheden har netop anmodet Retten i Næstved om en forhåndsberammelse i sagen mod den 32-årige mand, der er sigtet for en række forhold begået mod Emilie Meng, en 15-årig efterskoleelev og en 13-årige pige fra Kirkerup

Hele 18 retsdage.

Det har anklagemyndigheden forløbeligt bedt Retten i Næstved om at afsætte til sagen mod en 32-årig mand fra Korsør efter den 1. april 2024.

“Der er tale om en omfangsrig sag, der vedrører flere forurettede. Det er helt normal praksis, at vi beder retten om en forhåndsberammelse i større sager, også selvom vi ikke har taget endeligt stilling til tiltalespørgsmålet. Formålet med en forhåndsberammelse er at mindske den tid, der går fra en eventuel tiltalerejsning til hovedforhandlingen,” siger specialanklager Susanne Bluhm.

SE OGSÅ: EFTER TO KIDNAPNINGSFORSØG AF UNGE KVINDER: POLITIET OPDATERER

Den 32-årige mand er sigtet for voldtægt, frihedsberøvelse og drab på Emilie Meng i 2016.

Derudover er han sigtet for kidnapningsforsøg på en 15-årig efterskoleelev i Sorø i 2022 og på længerevarende frihedsberøvelse og flere voldtægter af en 13-årig pige fra Kirkerup tilbage i april 2023.

Anklagemyndigheden og forsvareren for den sigtede har i samråd indsendt anmodningen til retten om sagen, der altså først vil komme for en domstol efter 1. april 2024, oplyses det i en pressemeddelelse.

Anklagemyndigheden har ikke yderligere kommentarer i sagen, før tiltalen endeligt er rejst.