Der er sket en massiv udrykning til Novo Nordisk efter meldinger om en meget alvorlig arbejdsulykke hos medicinalgiganten
Onsdag eftermiddag modtog alarmcentralen en chokerende anmeldelse fra Novo Nordisk, hvor der var meldinger om, at en person kunne være alvorligt kvæstet.
Ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet var der tale om en arbejdsulykke, hvor en person var faldet mellem 10 til 12 meter ned fra et stillads hos Novo Nordisk i Måløv.
Presse-fotos.dks udsendte til stedet kunne berrette om massiv udrykning.
“En motorcykel er ankommet med fuld udrykning, mens en indsatsleder og brandvæsen også er at se inde bag hegnet,” lød det i den forbindelse fra Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen forsætter under billedet)
Onsdag eftermiddag kunne kommunikationsansvarlig ved Københavns Vestegns Politi, Claus Buhr, bekræfte over for Presse-fotos.dk, at politikredsen havde modtaget en anmeldelse om en mulig arbejdsulykke hos Novo Nordisk.
‘I mit system kan jeg kun se, at vi har modtaget anmeldelse om en mulig arbejdsulykke kl 1157,’ lød det i et skriftligt svar onsdag eftermiddag fra Claus Buhr, efter Presse-fotos.dk i flere timer havde forsøgt at få en kommentar fra politikredsen.
Torsdag har redaktionen i et døgn forsøgt at kontakte kommunikationsafdelingen hos Københavns Vestegns Politi for yderligere oplysninger i sagen, men politikredsen er på nuværende tidspunkt ikke vendt tilbage med en uddybende kommentar.
Derfor er det på nuværende tidspunkt uvist, hvad der præcist er foregået hos Novo Nordisk i Måløv, men Presse-fotos.dk følger sagen og forsøger at indhente flere oplysninger.
Opdateres så snart, der er nye oplysninger …