Strømmer til voldsom højhusbrand

Brandvæsenet forsøger i disse timer at bekæmpe en voldsom højhusbrand. Der er sket en massiv udrykning til adressen, hvor flere brandstationer deltager

En brand i et højhus i centrum af Vejen er lørdag formiddag omkring klokken 10.15 ikke under kontrol, oplyser brandvæsenet selv i et opslag på det sociale medie X.

‘TrekantBrand bekæmper i øjeblikket en højhusbrand. Vi kører massivt ud til adressen lige nu. Giv plads til vores køretøjer, som vil ankomme og forstærke indsatsen i Vejen,’ lyder det fra brandvæsenet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandvæsenet holder her ved bygningen

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at branden foregår på Vestergade i Vejen, og at det er tagkonstruktionen på den otte etagers høje bygning, der brænder.

‘Alle beboere er ude i god behold og røgfanen er aftagende. Vi har afspærret et område omkring bygningen- tidshorisont ukendt,’ oplyser politiet klokken 10.40.

Anmeldelsen er om branden er indløbet lørdag klokken 09.42.

Senere meddeler TrekantBrand, at situationen nu er under kontrol, men at slukningen og beredskabets tilstedeværelse på adressen vil ske ‘et godt stykke tid endnu’.

Det bliver efterfølgende en opgave for Syd- og Sønderjyllands Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden herunder brandårsagen.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Ni personer er blevet anholdt efter en alvorlig forbrydelse, der er begået på gaden. En mand er efterfølgende blevet fundet i livsfare og er nu hastet på hospitalet for at modtage behandling.