Breaking: Her er FCKs modstander til 1/8-finalerne i Champions League

Mandag middag er der blevet trukket lod til 1/8-finalerne i Champions League. FC. København har trukket skrækmodstander

FCK kunne forud for dagens lodtrækning ende med at hive følgende syv hold op af hatten: Arsenal, Real Madrid, Real Sociedad, Atlético Madrid, Dortmund, Manchester City eller Barcelona.

De danske mestrer endte vel nok med at trække det stærkeste af alle holdene – nemlig engelske Manchester City.

SE OGSÅ: HER ER DER CHANCE FOR HVID JUL

FC. Københavns mødte også det stjernespækkede Manchester mandskab i sidste års Champions League.

Her endte det med et 0-5 nederlag på udebane, mens det blev 0-0 hjemme i Parken.

De første af de to opgør spilles i Parken i København. Det bliver enten 13., 14., 20. eller 21. februar.

Den øvrige lodtrækning foregik således:

FC København – Manchester City
Porto – Arsenal
Napoli – FC Barcelona
PSG – Real Sociedad
Inter – Atletico Madrid
PSV Eindhoven – Dortmund
Lazio – Bayern München
Leipzig – Real Madrid