Brandvæsnet rykker ud til Grenaa Rådhus: Brand på toilettet

Brandvæsnet rykkede mandag aften ud til Torvet i Grenaa, efter de havde modtaget melding om brand på Grenaa Rådhus.

Da brandvæsnet var fremme på rådhuset, kunne de hurtigt konstatere, at branden var opstået på toilettet i bygningen.

Branden blev hurtigt slukket, hvorefter brandvæsnet kunne forlade stedet igen.

Brandårsagen er endnu ukendt.