Brandvæsnet rykker ud til flammer ved børnehave

Sent mandag eftermiddag er brandvæsnet blevet kaldt ud til en brand ved en børnehave. En sofa, der stod udenfor, er gået op i flammer.

Det skriver TV 2 Øst.

Brandvæsnet og politiet ankom hurtigt til Antvorskov Børnegård i Slagelse, hvor sofaen stod i flammer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Branden kom hurtigt under kontrol og der har ikke været fare for spredning på stedet. Det er politiets formodning, at der kan være tale om en påsat brand ved børnehaven.

Derfor søger man nu vidner, der kan hjælpe med at finde frem til eventuelle gerningsmænd.

Har du oplysninger, der kan hjælpe politiet, er du velkommen til at ringe 114.

Samme eftermiddag er det dog gået værre til, da en bilbrand har resulteret i kæmpe flammer i et hus.