Lægebil og brandvæsen rykker til melding om brand – en person sigtet

En person er blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven ved at have handlet hensynsløst og skabt udrykning af brandvæsen og øvrigt redningspersonale

Sydvestjysk Brandvæsen rykkede sammen med en ambulance og en akutlægebil mandag omkring klokken 17 ud Ribegade i Esbjerg, hvor en automatisk brandalarm var startet.

Flere udrykningskøretøjer ankom hurtigt til stedet, hvor man dog kunne konstatere, at der ikke var ild.

‘En person havde hældt sit askebæger i skraldespanden, og der var derefter begyndt en røgudvikling,’ lyder det fra Sydvestjysk Brandvæsen.

SE OGSÅ: 35-ÅRIG GIK AMOK PÅ HUND FORAN NETTO

Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst til Presse-fotos.dk, at en personen er blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven for at have handlet hensynsløst ved at have hældt askebægeret i skraldespanden.

Ingen personer kom til skade.