Brandvæsenet rykker ud til Amager Strand

Blå blink kunne denne eftermiddag ses på Amager Strand i Tårnby

Tårnby Brandvæsen har fredag middag haft en udrykning til Amager Strand ved Tårnby Sneglen, hvor der er meldinger om brand.

Flere brandbiler rykkede ud til stedet, hvor man kunne konstatere, at der var ild i et græsareal op ad en bygning.

Branden blev hurtigt slukket, inden den spredte sig og fik fat i bygningen.

Slukningen skete ved at sprøjte vand på arealet.

Anmeldelsen indløb klokken 12.34.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt.

SE OGSÅ: KÆMPEMÆSSIGE FLAMMER I GÅRD