Brandvæsen til stede ved Lego i Billund

Brandvæsenet er torsdag aften til stede ved Lego på Kornmarken i Billund.

“Brandalarmen gik i to forskellige bygninger – og flere forskellige steder i disse bygninger. Men vi fandt hverken røg eller brand,” fortæller indsatslederen hos Trekant Brand til presse-fotos.dk

“Sprinkleranlægget gik i gang flere steder, men vi ved ikke, hvad der har udløst sprinkleranlægget,” tilføjer indsatslederen.

Anlægget har dog ikke forårsaget vandskade på bygningerne.

Trekant Brand har forladt området.