Brandvæsenet kører udrykning til plejehjem i Helsingør
Lørdag eftermiddag klokken 15.00 og igen kl. 16.20 har Helsingør Kommunes Beredskab været til stede på Plejehjemmet Montobello på Gurrevej i Helsingør.
Brandvæsenet var på stedet i 15 minutter og kørte igen – det kan derfor tyde på, at brandalarmen har ringet falsk alarm.
Det har dog ikke været muligt at få det bekræftet fra brandvæsenet, da kontoret har lukket lørdag.
Vagtchefen hos Nordsjællands Politi er ikke underrettet om sagen, hvilket ellers er normal kutyme, hvis der skulle være opstået brand.
SE OGSÅ: BRANDVÆSENET KÆMPER MED STOR BRAND I VILLA
Brandvæsenet var fremme med henholdsvis to og tre brandbiler samt en indsatslederbil begge gange de var til stede.