Brandbiler, politibiler og akutlægebil til stede i villakvarter

Tirsdag aften holder brandbiler, politibiler, en akutlægebil og en ambulance i et villakvarter i Hvidovre i forbindelse en brand

Blå blink fylder tirsdag aften ved 21-tiden Tavlekærsvej i Hvidovre, da der har været brand i en villa.

“Vi har haft røg og ild i en kælder i villaen. Men det er ved at være slukket mig bekendt,” fortæller vagtchefen fra Københavns Vestegns Politi til Presse-fotos.dk.

Jeg kan se på billeder fra stedet, at der blandt andet er en akutlægebil ude på adressen. Er der sket personskade?

“Nej, det er der ikke. Det er som standard, den bliver sendt med,” siger vagtchefen.

SE OGSÅ: POLITIESKORTE TIL HOSPITALET: PERSON STÆRKT FORBRÆNDT I LEJLIGHEDSBRAND

Hovedstadens Beredskab har haft sat røgdykkere ind for at slukke branden.

Beredskabet fik anmeldelsen om branden klokken 21.38. Man er endnu ikke bekendt med brandårsagen.

(Artiklen fortsætter under tweetet)

OPDATERING KLOKKEN 22.13:

Hovedstadens Beredskab melder nu også branden helt slukket på Twitter.

Man går nu i gang med at ventilere villaen, da der har været meget røgspredning.