Brand under høst på Fyn

Brandvæsen og politi arbejder lige nu ved en brand i Ullerslev på Fyn

Klokken 15.15 fik Fyns Politi og brandvæsenet en anmeldelse af brand ved en gård på Ferritslevvej i Ullerslev.

”En brand er opstået i forbindelse med noget markarbejdet. Det er formentlig høsteredskaber, der måske er slået mode en sten eller lignende og på den måde startet en brand. Det er jo knas tørt,” fortæller vagtchefen fra Fyns Politi til Presse-fotos.dk.

SE OGSÅ: TRÆRUTSCHEBANE PÅ BAKKEN ER STOPPET

Branden er startet i noget høst og siden spredt sig til noget andet natur.

”Brandvæsenet har dog fuldstændig kontrol over branden nu, og de går og efterslukker. Politiets opgave er ved at være færdig derude,” fortæller vagtchefen.

Han oplyser samtidig, at der ikke er sket skade på personer eller bygninger og lignende materiale i forbindelse med branden.

Branden er i skrivende stund blot en af i alt tre anmeldte markbrande alene på Fyn inden for den sidste time.