Brand spredte sig: Hus er ubeboeligt!

Der udbrød tidligt tirsdag aften brand i et hus på Solholmsvej i Svinninge på det nordvestlige Sjælland.

“Beboeren anmeldte selv branden, som opstod i et pillefyr, og derfra udviklede den sig. Huset er desværre ubeboeligt nu, men alle er ude, og alle har det godt,” siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Asger Bechstrøm, til presse-fotos.dk

“Der har været en del røgudvikling i huset, og der har været røgdykkere derinde. Nu er det dog lykkedes at få ilden slukket. Vores og brandvæsenets indsats er afsluttet. Skadeservice er på vej,” tilføjer vagtchefen.