
Der brød fredag morgen brand ud på plejehjemmet Aldersro i Svendborg.
” Der har været ild i en madras, og flammerne er nedkæmpet. Beredskabet var utroligt hurtigt fremme på stedet,” siger vagtchef hos Fyns Politi, Henrik Strauss, til fyens.dk
Han tilføjer, at en enkelt person efterfølgende kom til behandling i en ambulance på grund af lidt for meget røg. Men denne person kunne hurtigt forlade ambulancen igen.
Politiet vil undersøge brandårsagen nærmere.






