Brand på mindre ø: Ældre kvinde er omkommet!

Arkivfoto

En 78-årig kvinde har mistet livet under en brand på Færgestræde i Marstal på Ærø.

Alarmen gik lørdag ved middagstid, og da beredskabet kom frem til ejendommen, kunne røgen ses langt væk.

“Der var en kraftig røgudvikling, og vi havde en mistanke om, at der var en beboer til stede i bygningen, og det viste sig desværre at være sandt,” siger vagtchef hos Fyns Politi, Milan Holck Nielsen, til fyens.dk

Brandårsagen er ukendt, men politiets teknikere vil i de kommende dage arbejde på at finde ud af, hvordan branden opstod.