Brand på loftet i bygning på Fyn

Der er fredag morgen opstået brand på loftet i en bygning på Landevejen i Jordløse ved Haarby på Fyn.

Branden er opstået i et fyrrum og har bredt sig til loftet.

Ifølge presse-fotos.dk’s udsendte vil arbejdet med at slukke branden tage nogen tid.

“Vi formoder, at branden er opstået i en el-installation. Men vi ved det ikke med sikkerhed endnu. Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med branden,” siger Henrik Strauss, vagtchef, Fyns Politi, til presse-fotos.dk