Brand på kro på lille ø: Tagpap-brand fik lidt for godt fat

Der opstod lørdag eftermiddag brand i en ejendom på Bergmannsvej på Thurø syd for Svendborg.

Ejendommen er en kro, som også bruges som Bed & Breakfast.

“Der var nogle mennesker, der var i gang med at brænde tagpap af, og her fik ilden lidt for godt fat, så brandvæsenet måtte tilkaldes. Det lykkedes dog hurtigt at få slukket branden,” siger vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til presse-fotos.dk

Vagtchefen tilføjer, at der ikke var nogen, der kom til skade ved branden.