Brand på jysk landejendom

Brandvæsenet er torsdag aften til stede ved en landejendom i Ølgod i Sydvestjylland

Torsdag klokken 22.10 har brandvæsenet sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi fået en anmeldelse om bygningsbrand på Tarpvej 17 i Ølgod.

Derfor er flere brandbiler hastet ud til stedet, hvor man hurtigt startede slukningsarbejdet.

Ved ankomst kunne man konstatere, at det var en garage på landejendommen, der var i brand.

Garagen endte med at udbrænde og stod desværre ikke til at redde, oplyser Presse-fotos.dks fotograf på stedet.

SE OGSÅ: 14-ÅRIG PIGE BLEV VOLDTAGET

Både brandbiler fra Station Varde og Station Ølgod hjalp til ved branden.

Syd- og Sønderjyllands Politi var til stede med mindst en patruljevogn.

Der er ikke meldinger om, at nogen mennesker skal være kommet til skade.