30. aug. 2022 - 13:13

Brand på havn: Politi og brandvæsen til stede



Politi og brandvæsen var tidligt tirsdag morgen til stede på Grenaa Havn, hvor der var udbrudt en større brand

Tirsdag morgen omkring klokken 04.30 fik Østjyllands Politi og brandvæsenet en anmeldelse af brand på havnen i Grenaa.

Her var der ifølge Østjyllands Politi gået ild i et skrotoplag.

Da røgen blæste ind over Grenaa by, anbefalede politiet, at borgere lukkede døre og vinduer.

Omkring klokken 06.30 meldte brandvæsenet ud, at man havde kontrol over situationen, og at den var stabil.

Der er ikke meldinger om personskade i forbindelse med branden.

SE OGSÅ: FLERE PERSONER KNIVSTUKKET PÅ ASYLCENTER: EN FLØJET PÅ RIGSHOSPITALET

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvorfor ilden brød ud.

Billederne fra artiklen er fra tirsdag eftermiddag, hvor branden næsten var slukket. Billederne indikerer derfor ikke størrelsen på branden, der menes at være stor.