Brand på gård: Vandet fra brandslangerne fryser til is!

Der er lørdag eftermiddag brudt en brand ud på en gård på Huggetvej nær Bogense.

Brandfolkenes slukningsarbejde bliver gjort besværligt af kulden, fordi vandet i brandslangerne er tilbøjeligt til at fryse til is på grund af det frostvejr, der har plaget landet den første uge af det nye år.

Det er ingen meldinger om, at nogen skulle være kommet alvorligt til skade i forbindelse med branden.

“Bygningen er overtændt, men der er ingen fare for spredning eller fare for personer,” siger vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til fyens.dk

Over for presse-fotos.dk uddyber han:

“Vi modtog anmeldelsen kl. 13.56. Der er tale om en brand i en lade. Brandvæsenet arbejder stadig med slukningen og vil gøre det i et stykke tid endnu.”