Brand på gård: Dyrlæge ankommer

En dyrlæge er efter en brand på en gård i Holsted netop ankommet til stedet

Brandvæsenet er tirsdag formiddag til stede på en gård på Drivervej i Holsted, der ligger mellem Esbjerg og Kolding.

Udrykningen til gården er sket i forbindelse med meldinger om brand på adressen.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte blev flammer slukket forholdsvist hurtigt.

Men en dyrlæge er angiveligt ankommet til gården for at tilse dyr.

SE OGSÅ: 48-ÅRIG DRÆBT I KØBENHAVN: MAND ANHOLDT I LUFTHAVNEN

Det er dog uklart, hvilke dyr der er tale om, og om de er kommet til skade.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet galt afsted.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt.