Brand på Amager: Kvinde reddet ud af villa

Der er tirsdag middag opstået brand i en villa på Agerlandvej i Sundby på Amager.

Hovedstadens Beredskab skriver på Twitter:

“Vi er landet med stor udrykning på Agerlandvej på adskillige meldinger på 112 om ild i villa. vi er netop landet og der kommer en opdatering så snart jeg hører fra indsatsleder. Villa er overtændt og vi har indsat røgdykker for at slå branden ned.”

Senere lød det:

“Tilbagemelding fra Agerlandvej lyder på at “kurven” er knækket men der efterstår et større efterslukningsarbejde. Prognosen er 1-2 timer endnu. Ikke flere opdateringer… //Operationschefen”

Københavns Politi oplyser til presse-fotos.dk, at de modtog anmeldelsen om branden kl. 12.13.

En kvinde blev reddet ud af villaen. Hendes tilstand er i skrivende stund ukendt.