Politi og brandvæsen er nu til stede i Gråsten, hvor der er indløbet en anmeldelse om brand på en adresse med et stråtæk hus
Syd- og Sønderjyllands Politi og brandvæsenet er torsdag formiddag rykket ud til en stråtækt villa på Herles i Gråsten, hvor der er indløbet en anmeldelse om brand.
Branden skulle foregå i et udhus, der ligger op af det stråtækte hus og altså ikke i selve huset
På stedet er røgdykkere i gang med at undersøge bygningen, mens også en operativ støtteenhed med termisk dronekamera har hjulpet til.
“Det er muligvis en kortsluttet vaskemaskine, der er årsag til, at der gik ild i udhuset. Da vi ankom til stedet, var der synlige flammer som vi dog hurtigt fik styr på,” siger Henrik Sønderskov, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til JydskeVestkysten.
På billeder fra stedet kan det tydeligt ses, at røg stiger op fra udhuset.
Branden er dog ved at være slukket uden at skade eller sprede sig til det stråtækte hus.
Ingen personer er meldt tilskadekomne.